Kompetent og professionel rådgiver og totalleverandør af stilladser og overdækninger
Stillads spiller i dag en vigtigere rolle på byggepladsen end
nogensinde før. Både Arbejdstilsynet og den enkelte håndværker
stiller stigende krav til stillads og arbejdsforhold, og reglerne
omkring for eksempel stilladsbredder, overdækning og inddækning har
ændret sig meget på få år.
Anlægsopgaverne bliver også stadigt større og kræver ofte
store, komplicerede stilladsopstillinger med deraf følgende krav
til viden og planlægning.
Det er altså ikke blevet nemmere at være dig, der har ansvaret
for, at også denne del af byggeprocessen er i orden. Det er heller
ikke blevet billigere, for sikkerhed og tilfredse håndværkere har
en pris. Det har manglende sikkerhed og utilfredse håndværkere
også.
Nordjysk Stilladsudlejning er en kompetent og professionel
totalleverandør af stilladser og overdækninger. Hvis du tager os
med på råd, allerede før du går i gang med at udarbejde tilbud,
hjælper vi med at finde den bedste løsning til opgaven inden for
lovgivningens rammer.
Det koster ikke ekstra at tage os med på råd - det gør det
snarere at lade være.
Se også: Hvem kan vi rådgive?